De første år styredes riget af Rådet, der naturligvis var identiske med lederne i S.F.

Men denne styreform var ikke mulig efter-hånden som kongerigets funktioner voksede, og den 14 August 1948 oprettedes et Gehejmecabinet, hvori der sad nogle af de mere involverede rådsmedlemmer, til at besørge de løbende forretninger.

Disse blev bistået i arbejdet af talrige embedsmænd indenfor hver af statsinstitutionerne.

Og det var ikke helt få statsinstitutioner det lille rige kunne fremvise, bl.a. kan følgende nævnes:

Statskancelliet, der tog sig af lovtydning, Externe Kancelli (udenrigs-politikken), Interne Kancelli (indenrigsanliggender), Generalitetskollegiet og Admiralitetskollegiet (land- og søforsvar), Kommercekollegiet (handel), Finanskollegiet (rigets økonomi), Directoratet for Almensikkerheden (politiet) og Ordenskapitlet, der stod for fremstillingen og overrækkelsen af de mange ordner, hvormed stræbsomme embedsmænd blev lyksaliggjort.

Og lad os ikke glemme Humanistisk Departement, der forestod gratis-undervisningen, samt Kontoret for Uafgjorte og Uexpederede Sager, der navnlig behandlede klager, forudsat at de var indleveret i 10 enslydende eksemplarer.                

Denne regeringsform holdt i over 19 år før den med demokratiets indførelse d. 26. oktober 1967 blev afløst af ministerialstyre. Det kun tre mand store Geheimecabinet blev her erstattet af et folkevalgt organ Cabinettet.

Dette ledes af Premierministeren og består normalt af ialt 9 ministre.

Der er hvert år valg til Cabinettet ved den ordinære Generalforsamling. De gamle statsinstitutioner er nu fordelt mellem ministerierne.