Om os
Hvis de ikke kender svaret på spørgsmålet, så ved De måske heller ikke, hvor verdens centrum og Nordens fjerde største kongerige ligger. Stedet er nemlig det samme!
I 1944 – da så mange store riger gik nedenom og hjem – besluttede en højst usædvanlig kreds af lærere på en skole i København at spekulere i kroner og øer. Man købte øen Elleore i Roskilde Fjord og opbyggede på bemærkelsesværdig kort tid det mest traditionsrige kongedømme i hele verden. Det er ligeledes lykkedes dygtige elliske historikere at føre rigets historie adskillige århundreder tilbage, hvorved den kulturelle og historiske arv er blevet et kært folkeeje. Ideen bag dette foretagende var, at skolens elever skulle anvende øen til weekend- og sommerophold. I dag dog kun til Elleuge-opholdet.
Vil man aflægge Kongeriget Elleore et besøg, må man tage til Veddelev Havn ca. 4 km nordøst for Roskilde, hvor Elleores Phærgefart ligger klar med enten motor- eller hånddrevne skibe. Passagererne var i tidligere tid inddelt på 1. og 2. Klasse, men da man efterhånden glemte, hvori forskellen bestod, ophørte dette efterhånden.
Et så udbygget samfund har selvfølgelig også sit eget Møntsystem, Postvæsen og Julemærker. Møntenhederne var længe stakat, disse, mark, hvid, daler mv., men systemet blev efterhånden så indviklet, at der næsten krævedes en højere eksamen ved et af Elleores Universiteter for at kunne forstå det. Der er for tiden kun en enhed, nemlig Leo d’Or. Det elliske pengevæsen er ret nært tilknyttet det danske pengevæsen.
Rigets Folk
Rigets indbyggere udgøres af statsborgere og korpsmedlemmer, idet statsborgerskab først gives efter nogen tids korpsmedlemsskab.
Der fandtes oprindeligt tre korps: Løvejægerkorpset, Gendarmkorpset og Konstabelkorpset, der rekrutterede fra hvert sit opland, nemlig de forskellige skoler, hvor De Udødelige underviste. Konstabelkorpset forsvandt hurtigt, og efter 1970 har man ikke set meget til gendarmerne. Nutildags indrulleres alle i Løvejægerkorpset.
Elleborgerne kan efter fortjeneste opnå store og små stillinger indenfor administrationen og/eller de væbnede styrker, som altid har spillet en stor rolle indenfor kongerigets virke. Herudover er der også en ret stor mulighed for at blive dekoreret, omend det ikke er noget der sker på hverdage.
Som ethvert andet kongedømme har også Elleore et veludbygget hofceremoniel. Dette ses bedst i funktion under det årlige hofbal.
Her kommer foruden de kongelige også hertuger, markier, grever og baroner, ligesom der naturligvis også er plads til den jævne elleborger. Ved disse lejligheder er der mulighed for at trække i galla, og det er som regel her ‘nåderegnen’ i form af ordner og udnævnelser kommer. Dog gives sådant også ved andre særlige lejligheder.
Tidligere oplevedes hoflivet også ved Alle Ellers Dag, som i gamle dage var en årlig national festdag, hvortil man strømmede fra nær og fjern. Det var her det store Ingenting åbnedes med ‘kling, klang og dingeling’. Alle Ellers Dag afholdes ikke længere hvert år, men det sker stadigvæk ved særlige lejligheder og i 1995 rejstes et monument til minde om Ingenting i Maglelille.
Seværdigheder
Brådeborg
Under Brådeborg ses resterne af den klosterkirke – Oratorio – som opførtes under abbed Mac Leuis. Denne bygning blev ødelagt i 1535, men krypten blev brugt som fundament for slottet og kom atter for en dag da det blev revet ned i 1958.
Helt nordligt findes idag ruinerne af Krune Kloster ved Hækkenfeldt. Klosteret er i modsætning til samtidige europæiske munkeklostre ikke opført af munkesten, men af mindre, kunstige sten fremstillet af rødt ler. Arkæologerne har længe undret sig over dette fænomen, men har tilskrevet det at munkene i Elleore var meget isolerede fra omverdenen og derfor ikke var bekendt med den gængse byggestil.
Endvidere er der de gamle elleristninger, som i dag kan findes på flere af de store sten. De er således på Øjestenen, Grundstenen samt to af Galdestenene helt mod nord. Tydningen har været svær, da der intet skriftligt foreligger, men de viser, at der allerede tidligt var beboelse på øen, og at løven dengang var ret almindeligt i riget.
Løvejagten - Elleore på verdenskortet
I 1907 var Elleore på alles læber, og justitsminister Alberti så rødt, hvis formastelige sjæle vovede at bringe øens navn på tale i hans nærhed.
I hine tider var Danmark en af verdens førende filmnationer, og i sommeren 1907 optog Nordisk Film Kompagni med Ole Olsen som instruktør en sensationel og dramatisk storfilm på Elleore. Blandt de medvirkende var to løver, som under stor opmærksomhed blev fragtet til øen. Hensigten var, at løverne skulle skydes af to safariklædte jægere, mens filmkameraerne indfangede den grumme handling. For at fremmane den rette savannestemning, havde man endog tilplantet et stykke af øen med en halv snes kunstige palmer. (I dag Elskoven).
Dyreværnskredse havde forinden fået nys om sagen, og på rekordtid blev den bragt op på ministerplan, hvor den senere så berygtede Alberti prompte nedlagde forbud mod forevisning i Danmark. Ole Olsen trodsede imidlertid ministeren og fremviste istedet filmen i en biograf på den anden side af Sundet. Dette blev samtidig hans internationale gennembrud.
Hele sagen udviklede sig efterhånden til et politisk slagsmål og somme mener endog, at Løvejagten var med til at gøre tilværelsen så broget for Alberti, at han i 1908 meldte sig selv til politiet, efter at han gennem en årrække havde bedraget Bondestandes Sparekasse for 18 mill. kroner.
