Elleores Hjemmeside

Alpejægerkorpset

 

Det hele begyndte i 1969 under urolige tider i riget. Den daværende premierminister, hertugen af Kajsnude, forsøgte at overtage regeringsmagten, idet han blandt andet sammenlagde flere ministerier under Premierministeriet samt ønskede den rådgivende, dømmende og udøvende magt placeret hos sig selv. Endvidere skulle der iværksættes et antal landsforvisninger blandt medlemmerne af højadlen. Dette førte til dannelsen af EU, Ellisk Undergrundsbevægelse. EU var sammensat af yngre elleborgere, og målsætningen var klar, nemlig at få premierministeren på bedre tanker. En undergrundsavis, Elleløven, blev udgivet, antirevolutionære planer blev lagt, og et skræmmende våbenarsenal i form af fem ærtepistoler blev indkøbt. EU slog til under pakningen af årets julemærke, som skulle udsendes til det samlede ellefolk. Premierministeren, der også var direktør for EFI, blev stillet over for et ultimatum: Enten blev rigets ordning ført tilbage til sin oprindelige tilstand, eller også ville det blive en julemærkeløs jul. Premierministeren bøjede sig for EU´s krav og underskrev en af EU medbragt håndfæstning, hvorefter oprørssoldaterne gik i gang med pakning og ekspedition af julemærkerne.

Efter dette succesrige modkup, så EU´s medlemmer sig om efter mulighederne for fornyet antirevolutionær virksomhed, men desværre var der ikke rigtig gang i revolutionerne på dette tidspunkt. EU stod således tilbage med en fane, fem ærtepistoler, et uspecificeret antal kilo ærter samt et glødende engagement. Da fødtes ideen om dannelsen af et selvstændigt korps, og den 13. november 1969 var Alpejægerkorpset en realitet. I forbindelse med korpsets oprettelse fandt medlemmerne det mest betryggende, at man skaffede sig en protektor blandt rigets nobiliteter. I ægte ellisk ånd faldt valget på den forhenværende usurpator. Premierministeren havde jo lovet, at han aldrig ville gøre noget lignende igen, og desuden havde de to tidligere stridende parter efter modkuppet haft et glimrende samarbejde om julemærkernes distribution. Dette samarbejde måtte kunne udnyttes til noget større, og til alpejægernes store glæde accepterede premierministeren hvervet.

Alpejægerkorpset voksede sig hurtigt stort. Der gennemførtes korpsaftener, vintermanøvrer i Dyrehaven og senere på Amager Fælled, idet sidstnævnte smagte mere af ø. Det blev også til korpslejre på Løvejagten både i vinterlejet i Frederikssund og opankret ved riget. En helt særlig bevægende stund var, da kommandoen over Løvejagten blev strøget for sidste gang, hvor LEO II kongestander og Alpejægerkorpsets fane, i øvrigt syet af den senere Dronning Leodora, gled ned sammen. Siden hen er alpejægere set overalt i rigets betydende poster: I Cabinettet, i Skoleledelsen ved LCA, i Generalitetet, i Admiralitetet, i Civiletaterne og ved Universiteterne. I dag tæller Alpejægerkorpsets medlemmer kronede hoveder, høj- og lavadel samt andet godtfolk.       

© 2014 Copyright. All rights reserved: www@elleore.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk